Pårørendearbejde

På Måløvgård anser vi inddragelse af de nærmeste pårørende som et vigtigt led i den unges behandlingsforløb, både fordi pårørende kan være med til at støtte den unge i sin udviklings- og forandringsproces fremover, og fordi pårørende kan bidrage med viden om den unges liv, som vedkommende måske ikke selv er klar over eller ikke kan huske. 

Det er vigtigt for os at støtte op om de gode relationer beboerne allerede har i deres liv, når de flytter ind, og vi er meget optagede af at etablere et godt og respektfuldt samarbejde med familien.

Derfor tilbyder vi blandt andet de pårørende: 

  • Et introforløb ved den unges indflytning
  • Temaaftener, hvor de pårørende får undervisning i forskellige relevante temaer og har mulighed for at spare med hinanden 
  • Samtalegrupper for pårørende
  • Løbende samarbejdsmøder efter behov
  • Mentorordning, hvor man kan få sparing af en anden pårørende
Vil du høre mere?

Kontakt os på 44 77 18 60maaloevgaard@balk.dk eller bliv ringet op ved at udfylde formularen.