Måløvgård modtager unge voksne med skizofrenilidelser og personlighedsforstyrrelser

Tidsrammen for behandlingsopholdet er på op til 5 år, men de fleste af vores beboere bor her i kortere tid. Måløvgård er en selvejende institution med driftsaftale med Ballerup Kommune, men vi tager imod beboere fra alle kommuner. Der er plads til 12 døgnindskrevne og 1-2 dagindskrevne unge. Hvis en beboer tilbydes en dagbehandlingsplads vil det typisk være med henblik på indflytning, når der er ledig plads.

Formål

Formålet med opholdet på Måløvgård er, at det gerne skal føre til en afklaring af behov, ønsker og ressourcer i forhold til bo-, og uddannelses- og arbejdsrelaterede tiltag og en konkret igangsættelse af disse.

Opgave

Måløvgårds primære opgave er, at den unge får mulighed for at modtage hjælp og støtte til at igangsætte og/eller vedligeholde en udviklings- og forandringsproces af social, psykologisk og praksisrelateret karakter. Og at den unge udvikler relationel og social autoritet, der øger resiliens og trivsel og fremmer interpersonelle og sociale kompetencer, hen imod en større indsigt i og bevidsthed om sig selv som menneske, med resurser og håb på vej mod recovery og gennem ligeværdige partnerskaber og åben dialog med medbeboere og personale, pårørende samt professionelle og personlige netværk. 

Rammer for opholdet

Følgende kriterier danner udgangspunkt for at komme i betragtning til et ophold på Måløvgård:

  • Diagnose inden for F20, det skizofrene spektrum, eller inden for personlighedsforstyrrelserne F.60.
  • 18-30 år ved indflytning. 
  • Der må ikke være et aktivt misbrug af alkohol, hash eller andre euforiserende stoffer, ligesom vedkommende ikke må være i behandling for samme.
  • Vedkommende skal vurderes, at kunne indgå i resten af gruppen af beboere på Måløvgård og i en eller anden grad at kunne bidrage til interessefællesskabet og samværet i gruppen.

Lovgrundlag

Lov om social service §107 og §85:

Ballerup kommune og bestyrelsen ved Måløvgård har indgået en aftale om betjening og behandling efter lov om social service, § 107 og §85

Jf. §107 kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Jf. §85, tildeling af støtte efter denne paragraf forudsætter at,

1) at borgeren har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

2) at borgeren har social problemer herunder sindslidelse

Socialpædagogisk bistand kan bevilges til borgere, der har ressourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men samtidig har behov for hjælp på andre områder.

Vil du høre mere?

Kontakt os på 44 77 18 60maaloevgaard@balk.dk eller bliv ringet op ved at udfylde formularen.